Har du smagt på din tilværelse for nylig?

Der er udskiftning til aftenens servering. En kok smider forklædet i vasketøjskurven og siger tak for i dag, mens tre nye tjekker ind. Tallerkenerne klirrer og en ung pige, måske kokkeeleven, anretter fem fiskeretter med pincet. Der er dyb koncentration i køkkenet, som du går forbi efter dit møde på Munkebjerg Hotel.

I skal mødes i Treetop Restauranten. Du kommer først og vælger at sætte dig netop med udsigt til køkkenet. Du har lige fået en halv time inden middagen. Smed dig bare tværs hen over den store seng. Nu er din krop så drevet herop i restauranten. Af sulten, som har ligget og ulmet i dig længe. Du bliver budt på noget at drikke og beder om en danskvand, mens du følger tempoet i køkkenet med øjnene. Kokkene går hurtigt fra komfur til tallerken. Næsten uden at sige noget, overtager de hinandens bevægelser med en sikkerhed, du tænker, kommer af mange års øvelse.

Samarbejde og smagsoplevelser

Dine kollegaer trækker langsomt ind i lokalet og sætter sig og snakker. Du tænker på, om det, der sker i køkkenet, er det samme, der foregår i en velfungerende organisation. ”Hvad betyder det, at man kan følge hinandens bevægelser, samarbejde, smage tingene til i overensstemmelse?” spørger du dig selv uden at få noget svar. Men kommer til at tænke på, at det nogle gange kan føles helt umuligt at imødekomme alle. Hvordan det, der er så konkret i køkkenet, og kan ses lige der på tallerkenen, er så abstrakt i din egen virkelighed. Du ser, at det handler om indføling. At kigge godt på hinanden og finde ud af, hvor man skal hen sammen.

Det har været en konference med en anden ro end tidligere. Måske fordi Munkebjerg Hotel er omsluttet af ren natur. Du har været ude og sondere terrænet, og det er som om, at omgivelserne er havnet på din tallerken. I hvert fald smelter Vejle Fjords fisk, grønne asparges og råvarer sammen i din mund. Et øjeblik glemmer du, at du er her for at arbejde og giver dig lov til at nyde hver en bid.