Kultur skaber fællesskab under en krise

Folketingsmedlem og formand for Det kgl. Teaters bestyrelse, Bertel Haarder, er storforbruger af kultur, og for ham står fællesskabet over næsten alt andet.

Bertel Haarder er vokset op i højskolehjem ved Flensborg Fjord. Højskolesangbogen var en vigtig del af hans opvækst, og sangene i den fylder fortsat meget i hans liv. For ham er det netop vigtigt, at vi synger sangene sammen i fællesskab.

– Hvem ville kende alle de smukke danske sange i Højskolesangbogen, hvis de ’bare’ var digte i en bog, siger han, og kalder fællessang for noget både kulturelt, åndeligt og socialt.

Det oplevede vi netop under corona, hvor vi fik et eksempel på at fællessang, er den kultur, der holder sammen på et land. Det samme oplevede man i de baltiske lande, hvor folket eksploderede i sang, da de i 1990 så muligheden for at bryde fri af årtiers undertrykkelse.

Særligt at samles i store forsamlinger

76-årige Bertel Haarder er Folketingets ældste medlem og også den danske politiker, der har været minister længst – præcis 7.904 dage har han beklædt en ministerpost. Han var undervisningsminister over flere omgange i 15 år, og var senest kultur- og kirkeminister frem til slutningen af november 2016, og han er ked af, at den nuværende kulturminister Joy Mogensen i begyndelsen af coronakrisen fik sagt, at det ikke ’var passende at tale om kultur’ i den daværende situation.

– Hun skulle have sagt det modsatte, siger han, med henvisning til hvordan vi netop som folk skaber vigtige fællesskaber gennem kulturen.

– Der er det særlige ved alt det vi samles om i store forsamlinger, at det er fælles oplevelser. Det gælder for teater, for musikfestivaler eller for folkemøder, som det på Bornholm. Man kan spørge, hvorfor man dog skal have ulejlighed med at deltage; musik kan opleves i en meget bedre lydkvalitet hjemme på stereoanlægget, og de kendisser man møder til Folkemødet, kan man jo se og høre dagligt i TV og radio, men hele forskellen ligger i, at den slags arrangementer er noget, man oplever sammen med andre, siger Bertel Haarder, der også gerne vil rette en tak til den ellers i øjeblikket meget udskældte tidligere leder af Danmarks Radios Pigekor, Michael Bojesen.

– Han var afgørende i forhold til at give den danske sang en renæssance, da han tog initiativ til den første Sangens Dag og siden til Sangens År, og fik mig og den daværende kulturminister Brian Mikkelsen til at ’spytte i bøssen’, så man kunne betale for det. Jeg kan huske, at vi åbnede Sangens År med et arrangement på Nytorv i København, hvor vi i fællesskab sang seks sange, og at vi efterfølgende fik meget kritik – over at vi ikke havde sunget dobbelt så mange, siger Bertel Haarder, som glæder sig til, at man igen kan mødes i teatret, til koncerter eller til i fællesskab at synge de danske fædrelandssange.