Møder og konferencer med et grønnere afsæt i Vejle
I MeetingVejle ved vores partnere, hvor vigtigt det er at tage ansvar. I fællesskab har vi derfor forpligtet os til at gøre Vejle til en grønnere mødedestination. Her kan du læse mere om de indsatsområder vi arbejder målrettet for, så du som mødedeltager aktivt kan bidrage til en grønnere fremtid i Danmarks måske bedste møde- og konferenceby.
Samarbejde for en grønnere fremtid
Vejle - den lille storby omgivet af betagende natur, vand og skov. Og sådan ønsker vi, at det skal forblive. Men det kræver, at vi tager fælles ansvar. Vejen mod en mere bæredygtig mødedestination er ikke en solotur, men en fælles indsats, hvor vi i konstant dialog kan lære af hinandens succeser. Det er netop samarbejdet, der gør os stærkere og bringer os tættere på vores fælles mål. For at lykkedes har vi udvalgt tre særlige indsatsområder, som vi i fællesskab vil sætte særligt fokus på.
1. Vi løfter sammen
Et stærkt netværk skaber rammerne for samarbejde og vidensdeling, hvor vi åbent. D eler erfaringer og lærer af både initiativer og fejl. En succesfuld grøn indsats hos én partner kan ofte overføres til en anden. Dette giver alle partnerne mulighed for hurtigere at nå deres individuelle bæredygtighedsmål.
2. Vi sætter mål
Konkret målsætning er afgørende for at blive en grønnere mødedestination. Vores første skridt er derfor, at alle partnere opnår Green Key-certificering, turismebranchens internationale miljømærke, der tildeles virksomheder med ekstraordinære miljøtiltag. Lige nu har seks ud af 11 partnere allerede modtaget certificeringen.
3. Vi giver tilbage
Vi ønsker løbende at uddanne både medarbejdere og gæster om bæredygtige initiativer, så alle bliver en del af rejsen. Bl.a. har DGI Huset Vejle søsat Grøn Stue, en målrettet arbejdsgruppe, der arbejder struktureret med bæredygtige og grønne initiativer i huset.
Læs mere om de initiativer, vores partnere allerede har iværksat på deres rejse mod en grønnere mødedestination her.