Vi suger energi fra hinanden i det fysiske møde

Filosoffen Vincent F. Hendricks bruger sine studerende som energikilde, når han underviser dem i blandt andet boblestudier, formel epistemologi og filosofi. Lige som de studerende suger energi fra ham. I mødet med andre, spejler vi os selv, siger han.

Det er ikke uden grund, at vi higer efter igen at mødes og være fysisk sammen efter måneders social nedlukning som følge af COVID-19. Ifølge filosoffen og radio- og tv-værten Vincent F. Hendricks skyldes det, at mennesker er sociale dyr, og at det betyder noget – både i erkendelsen af, hvem vi selv er, og hvad verden er – at vi i vores møder spejler os i andre.

Når spejlet lige pludselig er væk, opstår der et tomrum. For en af de største anerkendelser, vi kan få som menneske, er den sociale anerkendelse fra andre. Så det betyder noget for vores identitet.

Hvis anerkendelsen sættes ud af system eller bliver mangelfuld, får det konsekvenser for vores velvære og sundhed. Både fysisk og mentalt.

Mental optur

Vincent F. Hendricks er af den faste overbevisning, at det fysiske samvær ganske enkelt giver os en mental optur.

– Mennesket er designet til at agere for sig selv, men bestemt også designet til at agere sammen med andre, så det er derfor, vi synes, det bliver et fattigt liv, hvis interaktionen med andre mennesker skal foregå på Zoom eller på Teams fremfor gennem det fysiske møde, siger han.

Han understreger, at det også er meget lettere for mennesker at forpligte hinanden, når vi kan etablere fællesånden i det fysiske rum og giver et konkret eksempel:

– Hvis vi aftaler at mødes til en demonstration, og jeg siger til dig, at ’jeg kommer’, og du nikker, og jeg nikker, og jeg forstår, at du forstår, at jeg forstår, at jeg forpligter mig til at komme. Ja, så er den forpligtelse meget større i det fysiske rum, end hvis jeg bare skriver på nettet, at jeg dukker op. Men hvis jeg alligevel ikke gør det, så er der ingen reaktioner eller repressalier for det. Så måden hvorpå vi forpligter hinanden, måden, hvorpå vi ikke mindst etablerer fællesånden som forudsætning for koordination og samarbejde, er også givet ved det fysiske møde.

Ikke længere ansvarlig for egne oplevelser

De seneste mange måneder, har Vincent ligesom alle andre måttet undvære samværet med sine studerende og sit publikum, når han holder foredrag. Det har været svært for ham. For han bruger sine studerende og publikum som energikilde.

– Jeg suger lige så meget energi fra de studerende i det fysiske møde, som de gør fra mig, og i det øjeblik, at jeg bliver berøvet muligheden for at suge energi fra de studerende og de fra mig, så bliver det en meget traurig måde at undervise på. Når der ikke er nogen interaktion mellem mig og tilhørerne, så betyder det, at jeg bliver både fysisk og mentalt træt på en helt anden måde, end jeg ville være, hvis jeg kunne stå over for dem.

Vincent F. Hendricks glæder sig derfor til, at verden snart normaliserer sig igen, og vi atter kan mødes ansigt til ansigt.

Jeg længes efter ikke alene at skulle være ansvarlig for mine egne oplevelser. Det er det fantastiske ved at leve i en verden, der er fri og åben, at jeg hele tiden bliver konfronteret med det, jeg ikke selv kan. Det er interessant for mit vedkommende, at jeg bliver stimuleret af alt det, jeg ikke selv er, og det er svært at blive stimuleret, når man dybest set mere eller mindre er blevet lukket ned. Det, jeg glæder mig mest til, er at blive overrasket over verdens størrelse igen

Hos MeetingVejle har vi de seneste måneder længtes efter at samles til mindeværdige møder. Derfor har vi spurgt en række kendte danskere, hvad de har længtes efter, mens samfundet var lukket ned.